Hotellet er meget centralt placeret. Det er kun ca. 50 m fra busstoppested nr. 9 når man skal hentes af busselskaberne på de forskellige ture man nu tager på. Det er tæt på en række gode restauranter, bl.a. nogle med Michelin stjerner. Det kan dog være svært at få fat i personalet hvis man har brug for en ansigt til ansigt kommunikation pga. manglende bemandet reception, men de er som regel til at få fat på hvis man ringer til dem. Når man skal ind på hotellet så skal man benytte sit alm. værelseskort. Værelserne er meget basale, og ikke specielt vel rengjort, men er man bare ude efter en seng at sove i for natten, uden yderligere dikkedarer så er hotellet sådan set fint nok. Det er nok bedst t få et værelse der vender ud mod gården, da man så ikke har støj fra hovedgaden - dog ikke noget jeg bemærkede meget af. Der var dog desværre en alarm der en gang imellem startede og varede nogle få sekunder - noget irriterende, men heldigvis ikke noget der nåede at forstyrre min søvn, men hvis man sover lidt længe eller går tidligt i seng og sover let, så kan det blive en gene.