Vi tilbragte vores 4 første dage i sri lanka her med vores to piger på 10 og 12. De kom og hentede os i lufthavnen og hele personalet var bare så søde og hjælpsomme hver dag. Hvis man gerne vil have aircondition, så ring eller skriv til stedet. Hotels.com skriver at det er i alle hytter, men det er det ikke.
Maden er god, vi havde fuld pension og man kunne både få sri lankansk, men også europæiske retter. Poolen er rigtig fin og ren. Vi tog på delfintur og snorkling. Vi så 100 vis af definer lige ved siden af båden. Og en masse fisk, men revet er desværre ved at dø.
Stranden er helt fantastisk, store bølger som vi legede i i timevis. Men lige så snart man er gennem brændingen er havet roligt og uden understrøm. Dog bliver det hurtigt dybt, så man skal kunne svømme.
Det er kun stranden ved resorts der bliver holdt ren, hvis man går en tur langs stranden er der skyllet en del affald op. Trist at verdens skrald ender på smukke strande. Der er mange lokale fiskere, de vil gerne hilse og spørger hvor man er fra.
Der er ikke en masse butikker og restauranter. Men vi kom for at slappe af, bade og se delfiner. Så det var helt perfekt for os. Stedet kan også arrangere forskellige ture til lagunen, nationalpark osv. Vi synes det var et dejligt sted at starte ferien, total afslapning inden vi tog videre for at se alle seværdighederne i midten af landet.