Alt i alt en ok oplevelse men det lever ikke op til 4 stjerner. Beliggenheden er dog god, tæt på det meste. Indkøbscenter er lige i nærheden og 2-3 min hen til metro, letbane og busser.
Ved ankomst fik vi tildelt værelse nr. 1 som viste sig at ligge lige ud til gade hjørnet hvor der åbenbart var rimelig meget trafik/støj, også om natten kl. 04.00.Så det var ikke meget søvn vi fik første nat og udover det var sengene virkelig hårde. Næste morgen henvendte vi os i receptionen og fortalte dem, at vi var blevet forstyrret mange gange i løbet af natten, her var personalet dog venlige og forsøgte at finde en løsning på trods af, at hotellet næsten var fuldt booket op til nytår.
Vi fik tildelt et nyt værelse også i stuen men på modsatte side så vi nu lå ud til en gård, det var vi som udgangspunkt meget tilfredse med for her var helt stille, hvad vi bare ikke var blevet fortalt var at værelset var koldere end normalt. Da vi så skulle sove var der RIGTIG koldt, så vi måtte igen ud og tale med personalet, som så gav os en mindre radiator vi kunne varme rummet op med, dermed blev dette problem også løst.
Morgenmaden var ok, der var lidt for en hver smag. Rengøringen kunne godt være bedre, der hang støv ned i hjørnerne fra loftet på badeværelset.