Vi kunne tjekke ind med det samme (kl. 13.00), så det var god service. Flot og hyggeligt sted med varmer farver i suiten og pejs i loungen. Vi fik dog en lidt uheldig indtjekning da der var for mange informationer oveni hinanden mens vi stod og var igang med at udfylde informationer på tablet. Der kunne personlaet godt have været mere imødekommende og afvente med informationer indtil vi alle tre var klar til at modtage dem, og dermed sikre en glidende velkomst. Vi har før været på hotel gennem denne hotelkæde. Det var over julen i Travemünde og derfor blev vi nok ret skuffet denne gang. Der var ikke helt samme hyggelige og ekstraordinære stemning på Sylt, ikke de samme faciliteter i spa området og der var ingen aktiviteter på hotellet mens vi var der. Mange af faciliteterne var lukket. Det var lidt som om receptionen, spaafdelingen og rengøringen ikke kommunikerede og delte informationer. Vi havde booket en suite til 3 pers, men der var kun dækket op til 2 pers. (kaffekopper, vandglas, champagneglas, bordreservation). Der stod flere steder at der var saunagus og kursushold (på tablet i suiten, skiltet i spaområdet) men der var ingen saunagus eller aktiviteter, selvom det stod offentligt tilgængeligt. Det er skuffende at der ikke afholdes saunagus over en periode på 3 dage når man er på spaoptold med 3 saunaer. Især fordi personalet reklamerede med det, så igen var det som om personalet ikke snakkede sammen. Maden var rigtig god, vi fik buffet da det var den eneste restaurant.