Rigtigt godt, vi nød vores 8 overnatninger, hotellet var dejligt, roligt og komfortabelt, vi havde et skønt værelse på 2. sal med udsigt over det umbriske landskab. Fra hotelgangen på 2. sal havde vi direkte udgang til hotellets dejlige pool og spa område, som overraskede os meget positivt. Området blev gjort rent hver morgen, og poolen var meget større end forventet ud fra billed materialet. Dejlig morgenmad, hotelles øvrige gæster var Italienere, især familier med børn, meget roligt og hyggeligt. Hotellets værtspar og personale var meget hjælpsomme og diskrete. Der blev lavet specielle arrangementer nogle aftener, f.eks. med umbriske egnsretter. Hver aften kunne man indtage hotellest gode 4-retters menu, eller fravælge dette og f.eks. køre de 3 km. til Assisi hvor der er mange dejlige restauranter. Hotellet ligger fint placeret så man har mulighed for i bil at besøge seværdigheder og fine Umbriske byer i umiddelbar nærhed f.eks Spello 5 km derfra.