Vi var afsted tre generationer og boede på et familieværelse. Det var stort, lyst med højt til loftet med tre gode senge, badekar og lille minibar. Vi havde vinduer ud til en sidegade og der kom en del musik og råb/larm fra gaden i den weekend vi boede der men det gjorde ikke så meget og det var nok pga det gode vejr. Hotellet er flot og ligger i gamle bygninger midt i centrum på Long Market torvet. Masser af spisesteder både på markedspladsen og lige ved Wisla floden som lå 150m fra hotellet. Morgenmaden var rigtig fin og god plads til alle, dog lidt crowded ml. 8.30-9.30. God service og hjælp med taxier og andre praktiske ting.
Kan anbefale en gåtur omkring Wisla floden, “Rav gade”, shopping i Forum og en dagstur til badebyen Sopot (13km fra Gdansk), som er virkelig hyggelig med smukke gamle bygninger og mole. Ville bo her igen!