Som en del af vores Vietnam rejse havde vi fem overnatninger på dette lækre hotel. Familie på 5 fra Danmark, vi fik family room, med tre store senge vi fint kunne være i. Selve hotellet er utroligt lækkert, flot indretning, høj kvalitet i rengøring, og god pool. Morgenmad var høj kvalitet, både vestlig og lokal. Service var (som alle steder i Vietnam) virkeligt god, personalet var meget behjælpelige med alle forespørgsler, de arrangerede et par ture for os, og der kører desuden en shuttle fra hotellet både ind til Hoi An old town (hvis man ikke vil gå de 30 min selv) og ud til stranden.