Kan anbefales. Super god service, Stort og rent værelse (familieværelse), med dobbelseng og sovesofa. Sovesofaen havde en god, tyk madras men stadigvæk mest egnet til børn eller unge kroppe :)
Mørklægningsgardiner så børnene kan sove i de lyse svenske nætter.
Stort og lækkert morgenmadsbuffet, som er delt op i flere stationer, så man ikke går i vejen for hinanden.
Tegnehjørne for børnene ved receptionen og vi fik også udleveret farveblyanter og opgavebøger til at tage med på værelset. Derudover er der også et legerum for børnene på tredje sal, med lidt legetøj og bøger.
God beliggenhed. gåafstand til Trianglen, tæt på Folkets Park, forskellige restauranter og kiosk tæt på. Flere busstoppesteder lige ved krydset bag hotellet.
God hotel til børnefamilier, vi var vældig tilfredse og vil booke det igen.
Hvis man skulle finde noget negativt, så kunne vinduerne ikke åbnes (forståeligt på femte sal, men savnede lidt frisk luft), manglende opbevaring til tøj, kun fem kanaler på tv, alle på svensk. Ikke noget der forstyrrede vores ophold, men måske betyder noget for andre.