Vi fik et familieværelse med to rum. Desværre var radiatoren i stykker på det ene værelse, så hver aften blev der ulideligt varmt, hvilket gjorde det umuligt at opholde sig i rummet, og bestemt ikke at sove.
Hotellet forklarede, at vi bare kunne åbne vinduet lidt på klem, og at de ville reparere det dagen efter. Det var seriøst varmt, så vi var nødt til at sove alle fire i det ene rum.
Dagen efter var det stadig ikke repareret, og vi måtte endnu en nat sove i det ene rum.
Aircondition virkede selvfølgelig heller ikke i nogen af de to rum.
Til morgenmaden var der et skilt, hvor der stod, at man kunne få kaffe oppe i baren eller fra en automat. Da jeg spurgte i baren efter en rigtig kaffe, blev jeg henvist til automaten, og tjeneren kunne pludselig ikke tale engelsk. Dog kunne receptionisterne, tjenerne og kokken ikke selv nøjes med automatkaffen – de fik lavet en ordentlig kaffe til sig selv og satte sig ved bordet ved siden af.
Lokationen var dog fantastisk for os som familie, tæt på stranden og i fredelige omgivelser på Lido. Prisen var også god i forhold til afstanden til Venedig.