Radisson Blu i Malmø er et rigtigt lækkert hotel, med meget store værelser, udmærkede senge, utroligt venligt og hjælpsomt personale, centralt beliggende, lækker morgenbuffet og absolut value for money. Vi er kommet her ofte, så vi kan se, at en lidt besværlig trend har sneget sig ind: 1,5 mands senge, eller som vi oplevede denne gange: En stor dobbeltseng, men kun med én stor dyne. Det tog indtil flere henvendelser inden vi fik udleveret en passende dyne til hver. Så husk at tjekke seng/dyner straks man får værelset - hvis man altså gerne vil sove i sin egen seng med sin egen dyne.